Conversations: Dagsordensættende kulturoplevelser

Tema 4: Conversations

Photo: Martin Heiberg

Dagsordensættende kulturoplevelser

CopenCore Conversations er underspillet globalt impact fra vindmøllerne ved indflyvningen til Kastrup til cykelbyens net overalt i byen, velfærdsstatens tillidsbaserede fællesskab og vikingernes ekspansive internationalisme. Vi vil noget med verden ved at vise vores verden. Sætte aftryk og skabe en dagsorden. CopenCore Conversations er kultur, som åbner for et håb, uanset om det gælder klima, velfærdsstat eller demokrati. Kultur præger mennesker og flytter grænser. Vi vil skabe en bedre verden gennem dagsordensættende kulturoplevelser.

Det er kulturoplevelser, som sætter et varigt aftryk hos gæsten med udgangspunkt i vores velfærdssamfund, historie og livsstil, og hvor kulturinstitutionen gennem oplevelsen viser sin holdning til verden og samfundet. I mødet med hovedstadens kulturliv har vi mulighed for at sætte aftryk og inspirere til forandring – også uden for Danmark. Ambitionen er at udvikle oplevelser og fortællinger, der er relevante, meningsgivende og potentielt positivt transformerende for en international besøgende, og som samtidig skaber stolthed hos de lokale.

 

Med CopenCore Conversations skaber vi sammen transformerende, kulturelle oplevelser, der:

• Formidler samfundet, velfærdsstaten og livsstilen

• Tager stilling og har holdning – nogle gange gennem genfortælling af historien

• Udfordrer og stiller spørgsmål

• Sætter varige aftryk og inspirerer til et bedre liv hos borgere og besøgende

• Leverer bæredygtige produkter og services.

 

I tilblivelsen af visionen har hovedstadens aktører indenfor kultur, turisme og kreative erhverv bidraget med deres perspektiver på potentialer og udfordringer. For succes af visionen afhænger både af det langsigtede samarbejde mellem kultur og turisme, og at alle kan tage ejerskab og se vigtigheden af den nye retning for kulturturisme i hovedstaden:

“Kulturinstitutionerne skal være bedre til at vise, at de er formet af et demokratisk og åbent samfund, hvor der er frihed til at ytre og forsamle sig. Det er ikke universelle og givne værdier, og derfor skal det skinne mere igennem i de kulturoplevelser, vi sammensætter, og i måden vi brander os på. Vi skal blive bedre til at vise, hvordan vi i et samfund, der er præget af demokratisk samtale og tillid til både myndigheder og hinanden, arbejder med globale udfordringer som fx klimakrisen og økonomisk ulighed.”

- Søren Bak-Jensen, direktør, Arbejdermuseet

 

”Det er vigtigt, at kulturinstitutionerne udviser det samme mod som kunsten, når den konstant stiller spørgsmål til sig selv og sin omverden. Kunsten og kulturen er vigtig for at sikre vores fælles medborgerskab. På kulturinstitutionerne kan vi skabe unikke muligheder for at samles om noget meningsfyldt på tværs af alder, kultur og uddannelse.”

- Marie Nipper, direktør, Copenhagen Contemporary