Vi skal helt sikkert mødes
Inspirationskatalog med kreative ideer til en tryg og sikker mødeoplevelse.
Sikkerhed og sundhed spiller fortsat en vigtig rolle for kunderne, når de skal vælge destination og venue. Men hvordan afvikler man møder, som både har en lav sundhedsrisiko og er værdiskabende?
Covid-19 ledte til aflysninger og udskydelser af møder, messer og kongresser over hele Danmark. Med tiden blev det igen muligt at samles, men under en række restriktioner. De nye krav skabte et akut behov for nytænkning og udvikling af kreative mødeformater. Disse erfaringer er vigtige at bygge videre på, da undersøgelser viser, at kunderne fortsat har fokus på sikkerhed og sundhed. Begge elementer udgør derfor stadig et vigtigt konkurrenceparameter og bør indtænkes i salgsarbejdet.
MeetDenmark har som en del af projektet kickstart dansk turisme arbejdet med, hvordan man kan afvikle møder med en lav sundhedsrisiko og ikke mindst, hvordan man kan kommunikere om det til kunderne. I projektet er der blevet udviklet to film og to informationsblade målrettet internationale mødekøbere, med det formål at skabe tryghed ved at vælge Danmark som mødedestination. Derudover har MeetDenmark også undersøgt, hvordan man kan afholde sikre og værdiskabende fysiske møder, hvilket har resulteret i et inspirationskatalog. Kataloget er henvendt til det danske mødemarked, og særligt potentielle kunder, som fortsat har fokus sikkerhed og sundhed.
Du finder inspiration og værktøjer nedenfor.
MeetDenmark udvikler værktøjer og viden til aktørerne i dansk erhvervs- og mødeturisme.
Senior Manager – MeetDenmark