MOSAIK - small header logo
Kongres

Aalborg Kongres & Kultur Center

Photo: Aalborg Kongres & Kultur Center

AKKC har med succes inspireret deres gæster til flere, mere personligt tilpassede oplevelser gennem et nytænkende underholdningselement i deres digitale platform.

Aalborg Kongres & Kultur Center stod i 2021 i kølvandet på Covid-19 med en stor udfordring i forhold til at møde gæsternes nye, øgede behov for afstand, god håndhygiejne og generelt færre fysiske kontaktflader. Derfor søsatte de gennem Kickstart Kulturturismen en helt ny digital platform, en specialtilpasset appløsning leveret af GoodiePack, som med succes fik samlet husets billetsalg, betalingsterminal og programkatalog, som nu blev gjort digital i stedet for fysisk, og dermed mere bæredygtig.

I 2022 har AKKC fået skabt et nyt, underholdende element til den eksisterende platform, nemlig en gamification-funktion i form af en quiz til brugerne, som undersøger deres type og anbefaler dem oplevelser tilpasset dem – med det formål at skabe inspiration til nye og flere kulturoplevelser for gæsterne i huset. AKKC har oplevet at flere gæster nu bruger mere tid i appen og får set flere af AKKCs oplevelsestilbud.

 

Udfordring
 

AKKC oplevede en udfordring i, at deres gæster ikke bruger deres app til at finde inspiration til nye kulturoplevelser – men udelukkende bruger platformen til at tilgå information vedr. en allerede bestilt oplevelse. De kunne godt få gæster til at tilgå deres digitale event-guide i appen, men gæsterne nøjedes med at bruge den til at finde information – ikke inspiration, hvilket ellers (også) var hensigten. AKKC så derfor et uforløst potentiale i at udnytte deres digitale platform og den allerede etablerede kontakt til gæsterne til også at skabe inspiration til nye oplevelser – og øget billetsalg.

Deres mål med deltagelse i Kickstart Kulturturismen 2.0 blev derfor at bruge et nyt gamification-element i deres eksisterende app til at få flere gæster ind i deres digitale univers, være der i længere tid, og til at skabe synlighed omkring og inspiration til nye, mere personligt tilpassede oplevelser. Den nye quiz-løsning i Goodiepack skulle dermed dels øge interaktionen med AKKCs indhold om kommende shows, og samtidig vise personaliseret/tilpasset indhold til deres brugere

 

Resultater
 

I alt har 101 brugere åbnet quizzen i testperioden 2.-10. oktober 2022, og den er blevet gennemført 134 gange. AKKC vil fortsat at teste quiz-løsningen på deres gæster, for at opnå bedre indsigt i brugernes oplevelse af produktet. Udviklingsprocessen er derved forstsat i gang.

Resultaterne af testen viser dog, at AKKC med den nye løsning succesfuldt har nudget deres brugere af appen til at interagere mere med deres brand. Det er opnået primært i selve deltagelsen i quizzen, hvor mange endda har deltaget flere gange. De brugere, der har klikket sig videre til websitet, har også brugt mere tid end før set – antageligvis fordi der linkes til indhold, der er mere relevant for brugerne.

AKKC har på den måde opnået at vise personaliseret/tilpasset indhold til deres brugere, og har fået flere til at klikke videre til andet, tilpasset indhold. Den nye funktion i appen har fået 41% flere til at klikke videre til AKKCs oplevelseskalender på deres hjemmeside, hvilket man kan håbe har en positiv afledt effekt på antal solgt flere billetter til deres øvrige oplevelser.

Ekstra bonusresultater for AKKC har været, at deres brugere har meldt tilbage, at de har fået et smil på læben, når de har taget quizzen. AKKC formår igennem quizzen at give deres brugere et billede af, at AKKC tilbyder en bred vifte af events og koncerter.

Den nye løsning, og testen heraf, har givet AKKC en god indikation af, at gamifikation er en god måde for dem at øge interaktionen og tiden med deres gæster/brugere.


Læs mere om Kultur-Test-Lab'ets udfordring, løsning og resultater i nedenstående casebeskrivelse. Casebeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med Epinion. 

Ved spørgsmål til projektet, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.