MOSAIK - small header logo
Copenhagen Contemporary

Ny Carlsberg Glyptotek X Copenhagen Contemporary

Photo: Lukas Bukoven

Kommunikation, fælles billetsamarbejde og synlighed i byrummet skal skabe incitament til at øge kulturforbruget og gøre opmærksom på et nyt og unikt samarbejde mellem Glyptoteket og Copenhagen Contemporary.

Forstil dig at blive teleporteret fra et museum til et andet! Du går ind i en installation, som på den ene side illustrerer Glyptotekets klassiske buer og søjler i en mørkegrøn farve, og på den anden side møder du Copenhagen Contemporarys industrielle rum, med den karakteristiske orange farve. Byrumsinstallationen er designet af Urgent Agency, som har produceret nedenstående video omkring, hvordan manifestationen af det unikke samarbejde mellem Glyptoteket og Copenhagen Contemporary blev til.

Fokus på samarbejde og besøg
Et nyt 3-årigt samarbejde mellem det gamle toneangivende kunstmuseum Glyptoteket og Danmarks største institution for samtidskunst, Copenhagen Contemporary, blev lanceret i juni 2023. 

Udstillingen af samtidskunstneren Abbas Akhavan er den første i rækken, hvor internationale samtidskunstnere skaber en soloudstilling, der vil bidrage med nye perspektiver på oldtidens kulturarv og dens betydning i dag. Udstillingerne vil finde sted på begge institutioner samtidigt.

I et samarbejde mellem Copenhagen Contemporary, Glyptoteket og Wonderful Copenhagen er to fysiske manifestationer blevet designet til at stå på gadeplan uden for kulturinstitutionerne. Installationerne satte fokus på samarbejdet, og opfordrede samtidig kulturgæsten til at besøge begge steder.

Glyptoteket
Photo: Lukas Bukoven
Copenhagen Contemporary
Photo: Lukas Bukoven

Fysisk installation skaber blikfang
I en testperiode i juli 2023 spurgte man 444 respondenter uden for kulturinstitutionerne. 38% af de adspurgte havde bemærket teleporten ved Glyptoteket og 43% ved Copenhagen Contemporary. Heraf gik ca. hver 10. af de adspurgte ind i installationen. Der var 15% af de adspurgte på Glyptoteket og 39% på Copenhagen Contemporary, der vidste, at udstillingen var et samarbejde mellem de to institutioner.   

Incitament til merbesøg
Foruden test af synlighed i byrummet, som blev udført i samarbejde med Wonderful Copenhagen, har institutionerne samarbejdet om kommunikation, billetter, årskort mv. Ved fremvisning af gyldig entrebillet til det ene udstillingssted gives der 20% rabat på entre det andet sted. Årskortholdere fra Glyptoteket og CC kan hele udstillingsperioden besøge hinandens udstillingssted gratis ved fremvisning af gyldigt årskort

Copenhagen Contemporary
Photo: Lukas Bukoven
CC
Photo: Lukas Bukoven

Projektet er eksekveret under temaet Connect fra kulturvisionen for Hovedstaden CopenCore. Teamet Connect har som formål at gøre kulturen mere synlig i bybilledet, samt styrke sammenhængen mellem kulturoplevelser i Hovedstaden.

Ved spørgsmål til casen, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.

Projektet er støttet af

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse