Indsats #2
Styrket dansk deltagelse på internationale møde- og salgsmesser
Formål:
Indsatsen skulle styrke Danmarks deltagelse på de største Europæiske mødemesser IMEX og IBTM – herunder sikre at den fælles Danmarksstand opnår størst mulig effekt og gennemslagskraft.
Aktiviteter og resultater
MeetDenmark har igennem projektperioden bl.a. bidraget til finansieringen af markedsføringen af den danske messestand via VisitDenmark samt medfinansieret og arrangeret events på standen, der skulle sætte fokus på danske styrker - fx den danske førerposition ift. værdiskabelse ifm. værtskaber (den såkaldte legacy-indsats). På en af de store mødemesser afviklede MeetDenmark ligeledes et event for knap 80 større potentielle kunder med temaet værdiskabelsen på fremtidens kongresser.