MeetDenmark logo
 -

Webinar #1: Certificeringer i turismen

Photo: -

Se webinaret, der blev afholdt d. 9. november kl. 10.00-11.00

 

På dette webinar udforsker vi betydningen af certificeringer i turismebranchen. Kravet til bæredygtighed er nemlig stærkt voksende, og certificeringer er i den forbindelse et godt værktøj. En certificering giver jer først og fremmest en klar arbejdsplan for jeres bæredygtighedsindsats. Dernæst støtter den troværdigheden for jeres kommunikation og branding.

Vi guider dig til, hvordan du finder den rigtige certificering for netop jer, og præsenterer lidt om indholdet i de mest brugte certificeringer, som f.eks. Green Key.

På webinaret får du et kort indblik i forskellige og relevante certificeringsordninger, der fremmer bæredygtig praksis og kvalitetssikring af egne virksomhed. Mød Mette Pedersen og Susanne Krogh Petersen, Senior forretningsudviklere i Erhvervshus Hovedstaden.

Mette er anker for arbejdet med turismevirksomheder og deres grønne omstilling, og Susanne arbejder med grøn omstilling og er projektleder for en styrket indsats for virksomheders brug af certificeringer i Danmark.

Webinaret giver dig en indflyvning til miljøcertificeringer og -mærkninger, og hvordan I vælger det rette for jeres virksomhed. Mød også to virksomheder, der deler ud af deres erfaringer i forhold til valg af certificering, og hvordan virksomhederne har brugt processen til at systematisere deres arbejde med bæredygtige tiltag. Du får også indblik i, hvilken effekt dette har haft på deres forretning.

På webinaret møder du:

-Erhvervshus hovedstaden
-Dallund Slot i Søndersø, B Corp-certificeret
-Værket i Randers, Green Key-certificeret

Se optagelsen af webinaret her:

Webinaret er udviklet af MeetDenmark og Dansk Stobyturisme i regi af Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

MDK - Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling

Photo:Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo

Photo:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

logo

Photo:Wonderful Copenhagen